Gratis kurser til bio-iværksættere der søger kapital
7. december 2022
Iværksættervirksomheder indenfor bioøkonomi-sektoren oplever, at det kan være en udfordring at skaffe den fornødne kapital der skal til, for at skalere virksomheden. For at imødekomme denne udfordring har vi sammen med en række væksteksperter i regi af EU-projektet MPowerBIO, udviklet et program med over 10 kurser målrettet bio-iværksættere der søger kapital.
Kurserne er gratis tilgængelige online og har til formål at gøre iværksætterne klogere på emner som, markedsvalidering, crowdfunding, EU-finansieringsmuligheder og hvordan et overbevisende investorpitch leveres. Med kurserne er formålet at klæde lovende iværksættere indenfor bioøkonomisektoren på til at søge kapital.
- MPowerBIO har været et meget værdifuldt projekt for os i Food & Bio Cluster Denmark fordi det har givet os endnu flere værktøjer vi kan bruge når vi skal hjælpe virksomheder, der søger investering. Og det er ekstra værdifuldt, at de online videoer, der blev lavet i løbet af projektet stadig er tilgængelige, så virksomheder fortsat kan få gavn af projektet selv efter at det er stoppet, siger Britt Sandvad, Senior Innovation Manager ved Food & Bio Cluster Denmark og MPowerBIO projektkoordinator.
MPowerBIO-finalearrangement "Tech Tour Bioeconomy 2022"
Ud over online kurser har det netop afsluttede projekt også budt på muligheder for pitch-træning, pitch konkurrencer samt en afsluttende pitch-finale, hvor 30 startups fra bioøkonomisektoren pitchede foran et panel af førende investorer fra den biobaserede industri.
Eventen fandt sted d. 5. oktober i Wuppertal i Tyskland og bød på inspirerende elevator pitches fra virksomhederne, adskillige pitch-sessioner samt nogle ”reverse” pitch-sessioner. Derudover var eventen en oplagt mulighed for at netværke og skabe værdifulde kontakter. Læs mere om
vinderne her.
Adgang til finansiering
I Food & Bio Cluster Denmark har vi fokus på at forbedre adgang til risikovillig kapital og kompetencer.
Ræk ud til Investor Relations Manager Claus Mortensen på +45 4030 48 20 eller
cm@foodbiocluster.dk hvis du vil høre mere om mulighederne for:
- At søge finansiering til udvikling eller internationalisering
- At få sparring på kapitalfremskaffelse og adgang til relevant investornetværk
- Crowdfunding
Tilbage
Gratis kurser til bio-iværksættere der søger kapital
/Default.aspx?ID=9307&newsid=3086&Action=1¤tPage=3&M=NewsV2&PID=44109
https://foodbiocluster.dk/Files/Images/FBC-fotos/Nyheder/Gratis-kurser-bio.PNG