28. juni 2021
Bionedbrydeligt eller genanvendeligt? Og hvad med “Low carbon footprint”? Nyt studie gør os klogere på, hvilke ord, der er vigtigst, når forbrugere skal motiveres til at købe bæredygtigt.
I et nyt studie fra BIOSWITCH-projektet, er ”Bionedbrydelig” topscorer, når forbrugere skal vælge hvilke ord, som motiverer dem til at købe bæredygtigt.
I studiet deltog 1.000 forbrugere fra Irland og Holland, og de skulle tage stilling til en række ord, som udtrykker forskellige egenskaber ved bæredygtige produkter.
45 procent af de adspurgte satte kryds ved ”Biodegradable”, mens 35 procent havde valgt ordet ”Recyclable”, og 30 procent krydsede af ved ”Reusable”. Til sammenligning valgte kun ni procent at hætte hak ved udtrykket ”Low Carbon Footprint”.
Det er også undersøgt, hvilke produktkategorier, der er mest relevante, når forbrugere skal købe biobaserede produkter.
Her var ”Emballage” den produkttype med størst sandsynlighed for at blive valgt af forbrugerne, hvis de skal købe biobaseret. Nummer to på listen er ”Engangsprodukter” som omfatter produkter som eksempelvis tallerkner, kopper, sugerør, mv.
Gode erfaringer fra Arla, Lego og dantoy
Et sammendrag af resultaterne fra undersøgelsen kan ses via dette link, og en mere grundig gennemgang af resultaterne kan læses i denne artikel publiceret i Sustainability i maj 2021.
I en anden artikel fra BIOSWITCH-projektet, Switching to Biobased Products – The Brand Owner Perspective, konkluderes det, at kendte brands kan spille en nøglerolle i omstillingen til biobaserede produkter.
I virksomhederne lyttes der naturligvis til forbrugernes ønsker, men omvendt kan de kendte brands selv påvirke forbrugernes valg af nye produkter med en højere grad af bæredygtighed.
Artiklen nævner specifikt danske Arla, Lego og dantoy. Og netop den danske legetøjsproducent dantoy er i BIOSWITCH-projektet beskrevet som et eksempel på en virksomhed, der er lykkedes godt med lanceringen af biobaserede produkter.
Du kan læse mere om dantoys udvikling af den svanemærkede legetøjsserie ”I´m Green”, som er fremstillet af biobaseret plastik, i dette case study.
Vil du vide mere om BIOSWITCH-projektet?
Kontakt Thorkild Q. Frandsen, teamleder i Food & Bio Cluster Denmark, på tqf@foodbiocluster.dk eller 61 42 25 11.
Disse ord er vigtige, når forbrugere skal vælge bæredygtige produkter
/Default.aspx?ID=9307&newsid=2874&Action=1¤tPage=15&M=NewsV2&PID=44109
https://foodbiocluster.dk/Files/Images/Medlemshistorier/940-marcell-viragh-ZQas4Ehf-F4-unsplash.jpg