6. februar 2023
Som en del af Food & Bio Cluster Denmarks klyngeaktiviteter igangsættes hvert år en række samarbejder med vidensinstutioner om at udarbejde fokusanalyser på aktuelle områder. Den viden, der formidles i rapporterne, tager udgangspunkt i de udfordringer, som ses i dansk og international forskning og udviklingen inden for fødevare- og bioressourceområder og udarbejdes med støtte fra Innovationskraft.
I en sammenfattende tekst på 15-20 sider giver fokusanalyserne specielt målgruppen af private virksomheder inden for fødevarer og bioressourcer et overblik over, hvad der sker på udvalgte områder, en situationsrapport med beskrivelse af muligheder og barrierer for at omsætte viden inden for specifikke emner til innovation og forretning.
I 2022 blev det til i alt seks analyser og vidensynteser, som spænder over en bred vifte af emner fra biochar og pyrolyse, Power-to-X til perspektiverne for kultiveret kød og effektive testmetoder af kvalitetsforringende mikroorganismer i fødevareproduktion.
- For os er det vigtigt, at vi i samarbejde med vidensinstitutioner kan udpege de områder, hvor der sker en masse lige nu, og gøre denne viden bredt tilgængelig for vores medlemsvirksomheder. Analyserne giver et bredt indblik i et specifikt område og et billede af, hvor vi står lige nu, hvilke potentialer forskerne ser, og hvor vi er på vej hen, siger Kathrine Veigaard Stage, leder af Food &Bio Cluster Denmarks fødevareteam.
I 2023 er en række nye analyser planlagt. De er lige nu under forberedelse og vil gennem året blive præsenteret ved særskilte events. Hver rapport følges typisk op af et event, hvor resultater fra rapporten præsenteres.
I samarbejde med videninstitutionerne har vi udvalgt topaktuelle emner som sammenhængen mellem mikrobiota, kost og sundhed, plantebaseret seafood, værdiskabelse gennem deling af data i hele fødevare-forsyningskæden samt anvendelse af dronebilleder til afgrøde phenotyping.
I vores månedlige nyhedsbrev vil du løbende blive gjort opmærksom på både events og udgivelse af rapporter.
Gik du glip af nogle af de rapporter, der blev udgivet i 2022, kan du få et overblik over emner og udgivelser her:
Aalborg Universitet har udarbejdet en rapport, der giver indsigt i forskellige power-to-X (PtX) teknologier og deres anvendelser. Rapporten udforsker mulighederne, men også de eksisterende eller potentielle fremtidige udfordringer der er i forbindelse med udbredelsen af teknologien.
Fremtidens proteinbaserede fødevarer, herunder kultiveret kød, er et fokuspunkt for både industri og forskning.
Denne rapport giver en bred introduktion til centrale aspekter af dette omfattende emne samt en status over produktion og anvendelse af biokul i Danmark nu og i den nærmeste fremtid.
Vi har ladet fødevareindustrien kigge ind i krystalkuglen og har spurgt ind til virksomhedernes behov i forhold til en yderligere optimering af produktionen, optimering af rengøringen eller frigivelse af produkter.
Rapporten sammenfatter den seneste viden om forarbejdningsteknologier til fødevarer herunder termiske og ikke-termiske teknologier.
Teknologisk Institut har på vegne af Food & Bio Cluster Denmark gennemført en online undersøgelse, hvor man har spurgt 498 forbrugere om deres præferencer i forhold til plantebaserede fødevarer.
Bliv klog på forskning om fødevarer og bioressourcer
/Default.aspx?ID=9307&newsid=3116&Action=1¤tPage=2&M=NewsV2&PID=44109
https://foodbiocluster.dk/Files/Images/FBC-fotos/Nyheder/fokusanalyser_940x520.jpg