Årets Food & Bio Summit 2022 med innovation og grøn omstilling i højsædet

Torsdag den 17. marts mødtes medlemmer og samarbejdspartnere i Food & Bio Cluster Denmark i Industriens Hus i København til en spændende dag om innovationskraft og grøn omstilling inden for fødevarer og bioressourcer. Læs om højdepunkterne fra dagen her.

Tak til alle deltagere, oplægsholdere og udstillere for at bidrage til en inspirerende og festlig dag i klyngen med fokus på masser af netværk og fremtidens løsninger.  Det var en fornøjelse at se og mærke den store interesse fra vores medlemmer og opbakningen til klyngens arbejde for innovation og bæredygtig udvikling i hele værdikæden.
140 deltagere i topform og en summende stemning i Industriens Hus var et skønt bagtæppe for et af årets højdepunkter for Food & Bio Cluster Denmark, da vi i går afholdt Food & Bio Summit 2022 og årets generalforsamling i klyngen.

Minister med fokus på grøn omstilling

Dagen blev åbnet af Rasmus Prehn, Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, med en tale om grønne mål og en opfordring til at tænke stort og ambitiøst. Netværk og øget samarbejder på tværs af sektorer og virksomheder skal ifølge ministeren være med til at bane vejen for en hurtigere omstilling, og vi er glade for, at vi i klyngen netop er med til at understøtte, at mennesker mødes om idéer, innovation og investeringer i hele værdikæden.

- Vi skal alle op på den helt store klinge for at komme i mål med de grønne ambitioner. Her er netværk og samarbejde på tværs i hele værdikæden helt afgørende for, at vi lykkes. - Rasmus Prehn, Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

Åbningstale v. Rasmus Prehn, Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri (foto: Moment)

 

Hvad er det for et fødevaresystem, vi har brug for i fremtiden?

Vi havde også inviteret en af branchens helt store spillere til at give et indblik i, hvordan bæredygtighed spiller sammen med forretningsstrategien.

Hanne Søndergaard, CMO, fra Arla Foods gav et spændende indlæg om, hvordan klima og ansvarlighed indgår som lige så centrale dele af Arlas nye strategi Future26, som det at skabe stærke brands og markedspositioner.

Ifølge Hanne Søndergaard kræver fremtidens udfordringer, at vi alle spørger os selv om, hvad det er for et fødevaresystem, vi vil have - og hvordan vi spiller ind i det.

- Vi skal pege ind i fremtiden og alle spørge os selv om, hvad det er for et fødevaresystem, vi vil have. It's possible, but it is not easy. - Hanne Søndergaard, CMO, Arla Foods

Hanne Søndergaard fra Arla fortæller om bæredygtighed og ansvarlighed (foto: Moment)

Paneldebat: Innovationskraft i den danske fødevare- og bioressourcebranche

Hvordan styrker vi innovationskraften, og hvor skal fokus være for at løfte klyngen ind i fremtiden?

Det gav Nicolai Hansen (Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og vidensperson om innovation i fødevarebranchen), Christian Bugge Henriksen (Københavns Universitet) og Claus Felby (Novo Nordisk Fonden) deres bud på, da vi tog debatten om nogle af de dilemmaer og løsninger, vi står over for, når vi skal styrke branchens innovationskraft og accelerere den grønne omstilling.

Her var det igen samarbejdet på tværs og deling af viden mellem forskning og virksomheder, som blev sat i højsædet. Panelet debatterede fx., hvordan staten kan spille ind og sætte fart under omstillingen, og hvordan vi har brug for at skabe meget mere sammenhæng i værdikæden, hvis de gode løsninger skal finde vej fra iværksætteres hoveder, til supermarkedets hylder og videre ud på forbrugernes tallerkner. 

- Virksomhederne skal ikke længere bare være verdensmestre i det, de selv laver. Man går fra at konkurrere i en enkelt disciplin til at deltage i 10-kamp, og det kræver samarbejde på tværs af hele værdikæden.

Paneldebat med Nicolai Hansen (Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og vidensperson om innovation i fødevarebranchen), Christian Bugge Henriksen (Københavns Universitet) og Claus Felby (Novo Nordisk Fonden (foto: Moment)

 

Lancering af Klimatillæg til Fødevareforskningsstrategien

DI og Landbrug & Fødevare var også på scenen med en lancering af deres fælles bud på, hvilken forskning og ny viden fødevarebranchen har behov for at kunne flytte fødevaresektoren i en mereklimavenlig retning.

Klimatillægget er udgivet som et tillæg til  forskningsstrategien ”Fødevareinnovation i verdensklasse frem mod 2030” (udgivet i 2017), og sætter retningen for, hvordan klima bliver tænkt ind i branchens målsætninger for at skabe en fremtid med sunde, velsmagende og bæredygtige fødevarer. Et arbejde som Food & Bio Cluster også har været inddraget i. 

Med det nye tillæg til den danske strategi for fødevareforskning bliver klima nu tænkt ind i branchens målsætninger for at skabe en fremtid med sunde, velsmagende og bæredygtige fødevarer.

Find klimatillægget her

Showcase af løsninger og masser af godt netværk

Endelig bøde dagen også på et indblik i nogle de idéer og løsninger, klynges medlemmer arbejder med, og hvordan samarbejdet med Food & Bio Cluster Denmark har hjulpet dem  til at udvikle deres forretningsidé.

Tak til Nordic Green Engineering, Pure Algae, Nature Preserve, Royal Greenland, DeliDrop og Agrointelli for at dele erfaringer om produkter, innovation og forretningseventyr fra scenen. Og tak til Værdigmad, Pods of Beans, 4BetterLife, Falkensteen, Disruptive Biotrading, Alexandrea Instituttet, DeliDrop, Kaffe Bueno og EtOH Spirits for masser af inspirerende dialoger om jeres rejser på standende, som de mange deltagere kunne besøge under frokosten.

Oplev stemningen

Herunder kan du opleve den summende stemning i video og billeder.

Generalforsamling

Årets Summit 2022 blev rundet af med foreningens generalforsamling, som altid årets helt store højdepunkt – og i år var ingen undtagelse. Her gav bestyrelsesformand Lars Dalsgaard sin beretning for året, der er gået og fremhævede fx:

  • En voksende projektportefølje som styrker innovationen i klyngen
  • Nye EU-projekter som understøtter klyngens internationale fokus
  • Klyngens mange events og netværk 
  • Klyngens landsdækkende struktur
  • Medlemsvæksten
  • Tiltrækning af risikovillig kapital

Generalforsamlingen godkendte årsregnskabet og bestyrelsens forslag til medlemskontingenter for det kommende år, hvorefter der var valg til bestyrelsen.

Bestyrelsen består nu af: 

  • Store virksomhed med mere end 100 ansatte: Lars Dalsgaard, Arla Foods 
  • Store virksomhed med mere end 100 ansatte: Claus Christensen, Sæby Fiske Industri
  • Store virksomhed med mere end 100 ansatte: Mette Schacht Færch, Danish Crown
  • Små og mellemstore virksomheder med op til 100 ansatte: Søren Fredslund, Yara Danmark
  • Små og mellemstore virksomheder med op til 100 ansatte: Peter Toft, Toft Care
  • Små og mellemstore virksomheder med op til 100 ansatte: Henrik Rendbøll, Møllerup Brands
  • Københavns Universitet: Erik Bisgaard Madsen, Københavns Universitet
  • Aarhus Universitet: Kurt Nielsen, Aarhus Universitet
  • DTU: Christine Nellemann, DTU
  • GTS: Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut
  • Videninstitutioner (undtagen KU, AU, DTU): Lisbeth Henricksen, SEGES Innovation
  • Dansk Industri: Leif Nielsen, Dansk Industri
  • Landbrug & Fødevarer: Anders Martin Klöcker, Landbrug & Fødevarer

Øvrige medlemmer: Poul Meldgaard Jensen, Danish Seafood Association

Se flere billeder fra dagen:

 

Flere nyheder fra Food & Bio Cluster

Mød os på LOOP Forum

Mød os på LOOP Forum

Cirkulære løsninger er i højsædet, når økosystemet for cirkulær økonomi, affald og ressourcer mødes på Lokomotivværkstedet i København den 24. og 25. april. Her kan du også møde Food & Bio Cluster Denmark og vores partnere i Closing Loops-projektet.

Food & Bio Summit 24

Food & Bio Summit 24

Tilmeldingen til årets Food & Bio Summit er åben. Som altid gratis for vores medlemmer.