20. juni 2022
Dén der summen, der ligger som et konstant soundtrack til messer som den her. Lyden af netværk, ideudvekslinger og pitches, der bliver fyret af i en lind strøm. Og visitkort, der bytter hænder og bliver fragtet med tilbage. Videre ud i verden. Netop den summen oplevede vi endelig igen, da vi i starten af juni to på messe i Barcelona.
Iryna, Daniel og Susanne smager på nye free from-produkter på messen i Barcelona.
”Free From Functional Food and Free from Functional Health Ingredients Expo 2022’ var den knap så mundrette, men meget sigende titel på messen, der blev afviklet i messecentret Fira Barcelona. En messe, der med udstillere fra mere end 67 lande havde til formål at samle al den nyeste viden om innovative produkter og teknologier med stort fokus på blandt andet plantebaserede fødevarer. Det overordnede tema på messen var nemlig ”Free From” hvilket dækkede over et væld af forskellige produkter, der på den ene eller anden måde er ”-fri” fra diverse ingredienser. Glutenfri, laktosefri, sukkerfri og ikke mindst kødfri, var blot nogle af de produkter der fyldte mest på messen i Barcelona.
”Free From Expo er en messe, der har været på min radar i et stykke tid, så da Food & Bio Cluster Denmark inviterede mig, besluttede jeg mig for at tage med. Det har været en god investering, fordi jeg har opdaget nogle trends som jeg ikke ville have set ellers. Selvom messen er ret lille i format i forhold til andre, var der en vis kvalitet at spore hos både oplægsholdere og gæster. ” Sådan siger Iryna Gavrylova de Garcia fra CMYK ingredients om deltagelse i turen.
Med på turen havde vi fornemt selskab af vores medlem Iryna Gavrylova de Garcia fra CMYK ingredients, Daniel Nørgaard fra Aurelis ApS og Karin Nielsen fra Nutrition Business Strategies. Tre personer fra meget forskellige virksomheder, som på papiret ikke har det store til fælles, andet end at være en del af den store vide fødevareindustri. Tre virksomheder, hvis produkter og services adskiller sig på mange niveauer, men som under hele turen stadig formåede at få en hel del ud af hinandens faglige viden og professionelle erfaringer. Noget som vi med stor sandsynlighed aldrig ville have oplevet, hvis vi ikke havde mødtes under disse omstændigheder
”Mit primære formål med at rejse til Barcelona var at udvide vores netværk af samarbejdspartnere i Europa, og det lykkedes, så vores forventninger til messen blev indfriet.” lyder det fra Daniel Nørgaard. Netværk var der nemlig nok af på messen, som var fordelt ud over to dage, og bød på besøg på messens mange stande, Innovation Tours, foredrag, konferencer, smagsprøver, matchmaking og netværksgrupper. Vi lagde egentlig ud med at besøge messen som en samlet gruppe, men fandt det hurtigt fordelagtigt at sprede os ud og besøge de dele af messen, der havde størst interesse for os hver især. For så igen jævnligt at mødes og udveksle erfaringer og oplevelser. Og sætninger som ”jeg har lige talt med en produktudvikler ovre i den finske stand, og jeg tror virkelig du ville få noget ud af at udveksle erfaringer med hende” blev kastet om os i flæng i løbet af de to messedage.
Udover at besøge de forskellige stande og møde de mange udstillere, deltog vi også i adskillige af de guidede Innovation Tours, der var faciliteret, så vi fik en større indsigt i messen og de forskellige udstillere. Vi deltog i matchmaking-events, hvor møder med interessante sparringspartnere og mulige forretningspartnere kunne bookes på forhånd, og vi blev endda inviteret til netværksreception arrangeret af den hollandske ambassade i Madrid, hvilket bandt en perfekt sløjfe på vores første dag på messen i Barcelona. Om aftenen fortsatte vi vores gode og udbytterige samtaler, da vi mødtes til netværksmiddag. Og fordi vi allerede havde fået en lidt bedre idé om, hvem hinanden er, var det som om, at ideudveksling, diskussioner, spørgsmål, råd og meningstilkendegivelse flød lidt nemmere og mere naturligt under middagen. Igen, noget vi nok kun ser så levende, som når vi tager på denne slags ture sammen.
Daniel Nørgaard besøger en af messens mange stande
Som gruppe har vi smagt, set, oplevet, talt om og fået en meget dybere forståelse for de nyeste trends og markedernes udvikling. ”Messen et godt sted at samle inspiration, og få input til, hvilke nye kategorier vi kan kaste os over, i vores produktudvikling. Der var inspiration at hente, både fra de firmaer der deltog, men også fra en række superskarpe pitches, der varede omkring 30 minutter. Der blev blandt andet præsenteret data fra et stort videnskabeligt studie der har udført markedsanalyser for plantebaserede fødevarer i Europa, og når man ser det data der blev fremlagt, er der god grund til at anbefale andre virksomheder at kigge i retning af Free From og lignende messer de næste par år” reflekterer Daniel Nørgaard om turen.
Vi er vendt hjem med et større begreb om, hvad der rører sig derude. Udover en stor repræsentation af vegansk is (hvilket også gjorde sig ganske godt i den spanske varme) noterede vi os mindst tre trends:
Helt generelt, så vi også en positiv trend blandt de forskellige aktører i fødevareindustrien:
”En ting jeg tager med hjem er en visualisering af fødevareindustriens udvikling når det kommer til plantebaseret mad. Og det er ret tydeligt at industrien udvikler sig, fordi det er gået op for virksomheder, at de er nødt til at holde sig til den bevægelse der er ved at opstå i en verden, der er ved at ændre sig. Og det føltes ærligt talt ganske godt at være vidne til. ” Fortæller Iryna om hendes udbytte af turen og de trends hun så.
Ture som denne er et vigtigt element i Food & Bio Cluster Denmarks arbejde. Vi kan meget i Danmark, når det kommer til at skabe innovative fødevarer med fokus på grøn omstilling. Rigtig meget endda, hvilket vi også lærte i maj måned, hvor vi afholdte webinaret ”The international world of tomorrow’s food” Her gav Helle Lykke Fuglevig, ejer og direktør for Market Select os indsigt i Danmarks bemærkelsesværdige styrker, når det kommer til fødevarer. Som lille nation kan vi sagtens konkurrere ude i den store verden, netop fordi vi er nogle af de bedste når det kommer til produktion af bæredygtige, grønne og økologiske fødevarer. Men vi er samtidig også nødt til at være åbne for inspiration og tanker udefra. For en ret vigtig pointe er, at innovationen opstår, når vi bevæger os væk fra det vi ”plejer” og får øjnene op for nye, anderledes måder at gøre tingene på, og tager det med tilbage til vores egne laboratorer og skriveborde, hvor udviklingen kan begynde at tage form.
...Og så kan det altså bare noget, det der med at netværke på tværs af grænser. Vi har vendt næsen mod Danmark med så mange små guldkorn, og en hel masse visitkort i vores kufferter, og glæder os allerede helt vildt til næste Expo i Amsterdam i november. Stay tuned for meget mere info herom, eller ræk ud til Susanne Baden Jørgensen!
Food & Bio Cluster Denmark er partner i Enterprise Europe Network, og Innvoationsturen er medorganisered og støttet af netværket. Matchmaking-eventet er en Enterprise Europe Network-aktivitet
3 trends (og meget mere), som vi opdagede på vores Innovation Tour til Barcelona
/Default.aspx?ID=9307&newsid=3026&Action=1&M=NewsV2&PID=44109
https://foodbiocluster.dk/Files/Images/Nyheder/tasting.jpg