Smagsnetværket samler fødevareproducenter, forskere og andre interessenter, som arbejder med udvikling og innovation indenfor fødevarebranchen.
Netværket er opstået fordi, smag er en vigtig paramenter ift. konkurrencedygtighed både nationalt og internationalt.
Der kommer mange fødevareprodukter på markedet og mange af produkterne forsvinder hurtigt igen. Ofte fordi smagen ikke er dér eller ikke er som forbrugerne forventer. Det er muligt løbende at udvikle på sine produkter, men forbrugerne kan være hårde dommere – så hvis de smager et produkt og det ikke smager dém, så laver de ikke et genkøb.
I netværket udveksles erfaringer og viden om smag i flere led: produktudviklingsfasen, italesættelse af smag (ordforråd), kommunikation af smag til forbrugerne, forbrugernes smagspræferencer og grundsmagenes betydning – hvilke muligheder og udfordringer er der? Samtidig kigger vi på erfaringer fra gastronomien, som kobles til produktudviklingen.
På møderne vil vi fortælle om andre relevante aktiviteter ved Food & Bio Cluster Denmark, herunder muligheder for deltagelse i samarbejds- og innovationsprojekter.
Netværket er for dig, der arbejder professionelt med smag, fx som
Der afholdes minimum tre årlige møder, og det tilstræbes, at de er rundt i landet og evt. online, så alle har mulighed for at deltage. På møderne vil der være et fastlagt tema, hvor vi starter med et oplæg fra et netværksmedlem, en virksomhed, en forsker eller anden ekspert.
Der vil være afsat tid til diskussion, erfaringsudveksling, case-arbejde, smagninger, rundvisninger m.v. Programmet er åbent og med mulighed for tilpasning efter netværksmedlemmernes ønsker.
Netværkets møder holdes på dansk, dog kan enkelte indlæg foregå på engelsk.