Ny klynge skal hjælpe industrien med at innovere

En ny potent dansk medlemsorganisation i food-segmentet har set dagens lys. Lars Visbech Sørensen er CEO i Food & Bio Cluster Denmark, der er lanceret som ’den nye klynge inden for fødevarer og bioressourcer’.

 

Danskere langt i omstilling

Et af de områder, Food Bio & Cluster Denmark vil fokusere på, er at skabe forretning indenfor den grønne omstilling. Her vil organisationen støtte op om en branche, som allerede er godt på vej.

-Fødevarebranchen er meget åben over for nye idéer ift. at opnå de klimamål, som regeringen har sat, pointerer Lars Visbech Sørensen.

-Vi hjælper f.eks. vores medlemmer med at finde nye samarbejdspartnere samt med at tiltrække kapital og projektmidler fra nationale og internationale projekter – projekter som er med til at understøtte den grønne omstilling, og vi oplever, at der er mange spændende initiativer fra danske virksomheder.

- Vores fokus er at skabe samarbejde og innovation indenfor fødevare og bioressourcer – og være med til at skabe opmærksomhed omkring disse aktiviteter og løsninger på det internationale fødevaremarked, fortæller Lars Visbech.

Emballage er også et af fokusområderne


Indenfor den grønne omstilling er emballage et område med potentiale for klyngen.

-De danske emballagevirksomheder vokser hastigt og er langt i den grønne omstilling i sammenligning med resten af Europa, fastslår Lars Visbech Sørensen, som har været en del af regeringens Bioøkonomipanel, der bla. har udarbejdet en række anbefalinger til regeringen i forhold til nye materialer, herunder emballage – også til fødevareindustrien.

Her nævner han som eksempel Food & Bio Cluster medlemmet, Cellugy, en lille virksomhed der har udviklet et bionedbrydeligt emballagemateriale, som faktisk er lavet på madaffald. Denne type produkter skal fremmes, idet de er baseret på biomaterialer og derfor mere bæredygtige.

Men emballage handler ikke kun om selve materialet, men også om håndteringen heraf, hvilket vi i Danmark er gode til.

-Der er flere fordele ved plast til emballage bla. kan der ofte opnås en længere holdbarhed af fødevarerne, hvilket mindsker madspildet. Men det er vigtigt, at emballagen håndteres korrekt. I Danmark er vi langt fremme, og vi kan altså hjælpe udlandet med at håndtere emballage uden at skade miljøet, påpeger han.

Et eksempel på dette er Partnerskabet for Cirkulære Fødevarebakker mellem en række store fødevareaktører i Danmark. Partnerskabet er gået sammen om at lave de velkendte små sorte kødbakker om. Nu bliver de hovedsageligt produceret af genbrugsplast.

-Og der har været en række andre emballagevirksomheder med for at gøre emballagen mere klima og miljøvenlig, forklarer Lars Visbech Sørensen og tilføjer, at flere virksomheder i medlemsskaren pt. er i gang med udvikling af bæredygtige emballager.

Flere nyheder fra Food & Bio Cluster

Mød os på LOOP Forum

Mød os på LOOP Forum

Cirkulære løsninger er i højsædet, når økosystemet for cirkulær økonomi, affald og ressourcer mødes på Lokomotivværkstedet i København den 24. og 25. april. Her kan du også møde Food & Bio Cluster Denmark og vores partnere i Closing Loops-projektet.

Food & Bio Summit 24

Food & Bio Summit 24

Tilmeldingen til årets Food & Bio Summit er åben. Som altid gratis for vores medlemmer.